Hvad er KarmaKlubben?

[et_pb_section fb_built=”1″ admin_label=”section”][et_pb_row admin_label=”row”][et_pb_column type=”4_4″ parallax=”off” parallax_method=”on”][et_pb_text admin_label=”Text”]

Hvad er ‘KarmaKlubben’.

Karmaklubben er betegnelsen for åbne fester, hvor danseglade mennesker fester igennem fra kl. 20-24.

Publikum er meget blandet, så derfor er der også  plads til dig – og kommer du alene, så husk at der er en klar til at byde dig velkommen.

Flere gæster har beskrevet Karmaklubben som en stor privat fest, hvor alle mennesker er søde og stemningen er super åben – uanset om man kommer alene eller med andre … og så starter vi allerede kl. 20, så du kan komme op i ordentlig tid næste dag.

Publikummet en en god blanding af dem, du ville se på Strøget eller i gågaden en lørdag eftermiddag (minus børn).

Kort sagt: Alle typer, som har det tilfælles, at de synes, det en fed idé at gå tidligere i byen.

Hvad er KarmaKlubben ikke?

Karmaklubben er ikke en singleklub eller en singlefest – de findes i forvejen.

Formålet i Karmaklubben er ikke at “møde den eneste ene”. Naturligvis er der, folk som finder hinanden, og det er dejligt, men ikke omdrejningspunktet. Formålet er at have en super fed fest, som gør folk i godt humør – uanset om de er single eller i forhold eller midt i mellem.

Denne afslappede form betyder, at der er intet pres, og intet du skal – udover at give den gas og hygge dig.

 

Karmaklubbben er ikke “alternativ” – men et alternativ

Karmaklubben er ikke en samling alternative hippier, der danser på bare tæer, sniffer røgelse og drikker rødbedejuice. Men de ville naturligvis være velkomne.

Har du flere spørgsmål – så læs ‘spørgsmål og svar’ og se introvideoen.

 

[/et_pb_text][et_pb_text admin_label=”Text”]

Ny i KarmaKlubben?

Nedenfor får du svar på de 9 oftest stillede spørgsmål:

1. Hvorfor hedder det ‘KarmaKlubben’?
2. Er KarmaKlubben en singlefest?
3. Skal man være medlem?
4. Hvor gamle er folk?
5. Hvilket tøj har folk på?
6. Hvilken slags musik spilles?
7. Skal man danse?
8. Hvad gør man, hvis man gerne vil møde op, men ikke tør?
9. Hvordan opstod idéen til KarmaKlubben?

[/et_pb_text][et_pb_text admin_label=”Text”]

Hvis du vil droppe videoen, så læs svarene:

1. Hvorfor hedder det ‘KarmaKlubben’?

– Hvis du tror, at KarmaKlubben er noget med rødebedejuice i baren, bare tæer på dansegulvet og newage-musik, så tager du fejl.

Ordet ‘karma’ valgte jeg, fordi stemningen skal være afslappet, gæsterne føle sig velkomne, og der skal være plads til at være sig selv, så ingen behøver at “tage sig sammen” til at tage i byen, men derimod bare dukke op og feste.

2. Er KarmaKlubben en singlefest?

– Karmaklubben er ikke en singleklub eller en singlefest – dem findes der masser af i forvejen.

Formålet i Karmaklubben er ikke at “møde den eneste ene”, og det er en skam, at mange holder op med at gå i byen, når de kommer i parforhold, selvom de gjorde det som singler.

Naturligvis er der, folk som finder hinanden til Karmafesterne, og det er dejligt, men slet ikke omdrejningspunktet for festen.

Formålet er at have en super fed aften, som gør folk i godt humør uanset, om de er single eller i forhold.

Denne afslappede form betyder, at der er intet pres, så du kan bare give den gas og hygge dig.

3. Skal man være medlem af KarmaKLUBBEN?

– At kalde festerne noget med ‘klub’ er faktisk lidt misvisende, for der er absolut intet krav om medlemsskab eller tilmelding – du skal bare møde op.

Der er til gengæld rigtig mange stamgæster, og naturligvis kommer folk til at kende hinanden, hvilket giver en ‘klub’-følelse.

4. Hvor gamle er folk?

– Det spørgsmål bliver jeg ofte stillet, og sandheden er, at den er utrolig bred; fra først i 20’erne til først i 70’erne.

Folk samles om danseglæden – ikke om deres alder eller civilstatus, hvilket er utroligt befriende.

I Karmaklubben bliver du fyldt op med danseglæde og livskraft, og det kender ingen alder (ja, det lyder ret kliché-agtigt, men det er altså sandt!)

Hvem kommer i KarmaKlubben?
Kort sagt: Dem, som synes, det en fed idé at gå tidligere i byen – så kan man gå til fest og stadigvæk få noget ud af næste dag.

5. Hvilket tøj har folk på?

– I Karmaklubben kommer folk, som de er i humør til.

Nogle kommer i stilletter og kjole eller jakkesæt og slips, mens andre kommer i flade sko, cowboybukser og t-shirt.

Det vigtige er, at du kommer ud og har en dejlig danseaften – ikke hvad du har på.

6. Hvilken slags musik spilles?

– Vi har to slags fester i KarmaKlubben:

Almindelige karmafester hvor der spilles nutidige hits og hits fra tidligere årtier.

EkstraFester hvor der er et musikalsk tema; det kan være 80’er, 90’er, disco eller latin, og til disse fester spilles udelukkende musik fra pågældende årti eller genre.

Invitationerne får du via nyhedsbrevet.

Vi spiller ikke sjælere, tung rap, rock eller techno, derimod pop, lette dancehits og alle de gode klassikere.

7. Skal man danse?

– Nej. I KarmaKlubben skal du gøre det, som passer til dit humør.

Nogle mennesker styrer direkte mod dansegulvet og bliver der hele aftenen. Andre hænger ud i baren og nyder den gode atmosfære.

De fleste veksler lidt mellem bar og dansegulv.

8. Hvad gør man, hvis man gerne vil møde op alene, men ikke tør?

– I indgangen bliver du budt velkommen af en værtinde i hvid t-shirt, der sørger for, at du møder en danseambassadør, hvis du ønsker det. Så du vil altid have mindst én anden at danse og tale med, hvis du har lyst til det.

Fælles for ALLE karmagæsterne er, at de vil danse, hygge og have en fed aften – og det vil du jo også – så du er blandt ligesindede mennesker.

Når alt kommer til alt, kan du jo bare gå hjem igen, hvis det viser sig ikke at være noget for dig alligevel.

9. Hvordan opstod idéen til KarmaKlubben?

– For nogle år siden blev jeg virkelig træt af, at nattelivet startede kl. midnat, hvor jeg faktisk er træt. Mange steder var musikken var for techno-dance-agtig, og atmosfæren var for “kødmarkedsagtig”.

En sen aften fik jeg pludselig nok, og på cykelturen hjem gennem den mørke nat, fik jeg idéen til at lave en fest, som startede tidligt med flinke mennesker, som ikke udelukkende kom for at score, men for at danse og have det sjovt på en afslappet måde.

Med tiden festerne voksede – og det gør de stadigvæk.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]