Hold fødselsdag

At blive et år ældre er et privilegium, som der er grund til at fejre og uanset, om du inviterer to venner eller 50 gæster til din fødselsdag, vil det være en glæde for os i Karmaklubben at have din mindre fest som en del af vores store fest.

 

Således foregår det:

Du skriver en mail – se nedenfor – senest en uge før datoen, du ønsker at fejre din fødselsdag.
I retur modtager du en mail med en kort video, som beskriver KarmaKlubbens koncept, som du eventuelt kan sende til dine gæster, som en introduktion til festen, i hvilken din fødselsdag holdes.

I fødselsdagsgave giver vi dig fire fødselsdagsbilletter, overstiger dit gæsteantal dette, betaler du entréen for resten af dine gæster på selve aftenen, eller måske ønsker du dig i gave fra dem, at de selv betaler deres entré.
Vi sørger for et bord til Jer med lidt flag, en personlig velkomsthilsen til alle ved bordet samt en velkomstdrink fra baren.

 

Disse oplysninger skal fremgå af mailen (lone@powerprinsesse.dk):
1. Angiv i hvilken by du ønsker at fejre fødselsdag (Aarhus, København, Odense)
2. Angiv dato (se kalenderen her)
3. Antal gæster du medbringer
4. Angiv omtrentligt ankomsttidspunkt, hvis der skal reserveres et bord, skal der være ankomst kl. 20.00
5. Skriv kontakttelefonnummer
6. Indsæt link til din FB-profil

 

Ofte stillede spørgsmål om fødselsdagsfejring

Bliver jeg hevet op på scenen foran alle gæster, så de kan synge fødselsdagssang.
– Nej, du bliver ikke eksponeret og kan holde din fødselsdag i fred og ro.

Jeg er af anden oprindelse end dansk og vil også gerne have mit fødelands flag på bordet, kan det lade sig gøre?

– Ja. Vi pynter op med danske flag, og du må hjertens gerne medbringe dine egne flag og sætte dem på bordet.

Nogen af mine venner er meget skeptiske omkring det der “karmahalløj”, hvordan forklarer jeg dem, at det bare er en fed dansefest?
– Introduktionsvideoen, som du modtager i retur på din mail, forklarer Karmaklubbens koncept, musikstil og der fortælles lidt om  påklædning og aldersspredning. Den kan du sende til dine skeptiske venner. Du kan også bede dem kigge på vores facebooksider, som giver et indtryk af danseglæden, musikstilen og stemningen til vores fester.

Jeg har fødselsdag i denne måned, men kan først fejre den i næste måned. Er det i orden.
– Ja.

Min fødselsdag falder på en hverdag, og I holder jo kun fester fredag og lørdag. Kan jeg stadigvæk holde fødselsdag hos Jer.
– Ja, se vores datoer her.

Hvad består velkomstdrinken af?
– Det bestemmes af baren på det sted, hvor Karmafesten afholdes.

Jeg og to af mine venner ankommer kl. 20 – den fjerde kommer først kl. 22. Hvordan med betaling for vedkommende?
– Din sene gæst er inkluderet i de fire fødselsdagsbilletter, som KarmaKlubben giver dig. Vedkommende skal meddele i døren at være en del af dit fødselsdagsselskab.


Vi bliver et selskab på ti personer, og jeg har betalt på forhånd i døren for alle ti gæster. Imidlertid kommer to af gæsterne senere. Hvad gør vi?

– Da vi giver dig fire fødselsdagsbilletter, betaler du for seks personer i døren, og dine to sene gæster meddeler i døren, at de tilhører dit selskab. 

 

/* ]]> */